Tag Archives: psykisk syge

Hvad er Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk

Bevar Sindslidendes Netværk

Bevar Danmarks ældste netværk for psykisk sårbare – Sindslidendes Netværk
Sindnet.dk er Danmarks ældste online mødested for psykisk sårbare og den eneste af sin slags, der ikke henvender sig specifikt til udvalgte diagnoser. Sindnet.dk som vi kender det i dag har eksisteret siden 1997. Initiativtageren, der selv er psykisk sårbar, betalte frem til 2006 af egen lomme, men i takt med at siden er blevet mere og mere populær, har der været behov for at opgradere server til hosting, software licenser og ikke mindst layout og funktionalitet på hjemmesiden. Alt dette koster mere end en førtidspensionists økonomi kan bære, hvorfor der i 2006 blev stiftet en støtteforening, der skulle varetage driften.

Siden 2006 har Sindnet.dk været så heldig at blive støttet af blandt andre puljer fra Ministeriet for Sociale Forhold, der med 59.200 kr. årligt, har dækket hovedparten af projektets udgifter. Uden ministeriets hjælp, ville siden for længst være lukket, da initiativtageren ikke længere har råd til via sin førtidspension, at betale driften.

Hjemmesiden kan besøges på http://sindnet.dk.

Mister vigtig driftsstøtte:
I 2015 står vi så i den meget uheldige situation, at Ministeriet for Sociale Forhold har lukket kassen, der er ganske simpelt for mange der søger, og de kan ikke hjælpe alle, derfor er Sindnet.dk skåret fra. Private fonde og kommunale § 18-midler dækker kun en lille del af omkostningerne.

Vi er som frivillige på Danmarks mindst fordomsfulde hjemmeside derfor naturligvis meget berørte af situationen, da det vil være et stort tab for de psykisk sårbare, hvis de ikke længe kan møde ligestillede og finde en at tale med, når systemet holder lukket.

Sindnet.dk redder liv:
Vi har gennem årene fået mange tilbagemeldinger fra brugere, der fortæller os rørende historier om, at hjemmesiden har reddet dem fra selvmord eller et liv i isolation fra omverdenen, og om hvordan de gennem vores sociale netværk har fået livsglæden tilbage ved at møde andre i samme båd, der har kunnet trække dem op, når de har haft det allerværst.

Vi håber derfor, at vi gennem crowdfunding kan finde midler, så hjemmesiden kan bevares nu og i fremtiden. 59.200 for 2016 er mange penge at skrabe sammen, og da vi håber på støtte via private fonde også, ligger vi her, stille ud med et mål på kr. 10.000 som en start, for at afprøve om crowdfunding er vejen frem.

Beløbet vi skraber sammen, går ubeskåret til drift af projektet, hvilket sker via foreningen Sindslidendes Netværk, der er en støtteforening til Sindnet.dk.

Aarhus Kommunes Handicappris:
I 2012 blev initiativtageren til projektet hædret af Aarhus Kommune, for initiativerne og nytænkningen bag projektet. Borgmester Jacob Bundsgaard udtalte, at: “initiativtageren har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe og vist, hvordan nettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende“.

Initiativtageren der selv er tidligere psykiatribruger, har på trods af sygdom og modgang i livet, fundet vilje og styrke til at udvikle et koncept, som det har vist sig at være et stort behov for i samfundet.

Stor brugertilfredshed:
I 2013 gennemførte vi en større brugertilfredshedsundersøgelse, der viste at over 90% er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden/projektet – resultatet af brugerundersøgelsen kan læses her: http://sindnet.dk/tilfredshed.pdf.

Forebygger ensomhed blandt psykisk sårbare:
I 2014 var Sindnet for Sundhedsinnovation Sjælland, med til at idéudvikle en App, der på samme måde som sindnet.dk, kan afhjælpe og forebygge ensomhed blandt psykisk sårbare.

Relancering af Sindnet.dk:
I 2015 relancerede vi Sindnet.dk hvor de fleste af de efterspurgte funktioner fra brugerundersøgelsen er blevet implementeret som en del af hjemmesidens funktionalitet.

Hvordan kan man støtte Sindnet.dk?
I løbe at kort tid starter vi via Booomerang.dk en crowdfunding, for at afprøve om det er vejen frem (https://www.booomerang.dk/projects/bevar-sindslidendes-netvaerk/). Alternativt kan der støttes via vores guldmedlemskaber på hjemmesiden, hvor også pårørende er velkommen til at købe et medlemskab til de af deres pårørende som benytter hjemmesiden. For hver krone der gives (op til 499 kr.) kvitterer vi med 1 dags guld-medlemskab. Et guld-medlemskab  er vores støttemedlemskaber, som giver lidt ekstra features og fremhæver profilen på hjemmesiden.

Alternativt kan vi til virksomheder, foreninger eller andre med hjemmesider, tilbyde bannerannoncering via roation i toppen af hjemmesiden. Der kan annoncerer med bannere i størrelsesordnen 468×60 for ikke-erotiske hjemmesider. Kontakt os hvis du er i tvivl om din hjemmesiden kan annoncerer hos os. Prisen her er 500 kr. per måned, du kan læse mere om dette via: http://sindnet.dk/annoncering.asp

Sidst men ikke mindst er anonyme bidrag til foreningen naturligvis altid mere end velkommen, hvis du som bruger eller pårørende gerne vil støtte hjemmesiden. Vores konto nummer er: 1551 0010143918 i Den Danske Bank.

Har du allerede støtte Sindnet.dk eller er du ikke i stand til det, kan du ganske gratis og som et ekstra plus dele denne artikel via: Facebook på dette link.

På forhånd tak for støtten.

Brugerne udtaler:

1.000.000 gange tak for Sindnet.
Jeg er meget tilfreds med Sindnet. Jeg har virkelig lært/oplevet, at jeg ikke er alene i verden, den eneste der har det som mig.

Jeg har rykket mig meget fra at være super ”syg” til at have det langt bedre. Jeg vil forsat støtte Sindnet – Også selvom jeg en dag skulle ende med at blive ”rask”, for det er virkelig et godt sted.

1.000.000 mange gange tak for Sindnet.

Der findes STOR støtte og hjælp her.
Vi står samlet, selv hvis vi bor i hver sin ende af landet. Det giver stor tryghed at vide, man ikke er alene og kan snakke med nogen, der kan hjælpe og støtte en.

Men jeg bruger det også til at få hverdagens stress og jag væk. Det er en dejlig ting, der gør godt for mange.

Jeg vil forsat være en del af Sindnet, ikke kun for at få hjælp, men også for at kunne hjælpe og støtte andre.

Jeg ville ønske, at flere kunne prøve Sindnet og derefter muligvis få det samme ud af det, som jeg har fået og så mange andre.

Der er også nogen, der kun er på ganske sjældent, men når de så kommer, så får de det, de har brug for, et sted hvor alle ved, at man kan have det svært.

Sindnet er vidunderligt. Jeg ville nok ikke have levet nu, hvis det ikke var for Sindnet og de dejlige brugere, der er her og deres hjælp/støtte.

Ville begå selvmord, Sindnet reddede mig.
Jeg havde det for år tilbage rigtig svært og havde ikke lyst til at leve mere. En aften fandt jeg så Sindnet og skrev forsigtigt på brevkassen.

Det var det første sted i min sygdomsperiode, hvor jeg følte jeg blev hørt.

På et tidspunkt gjorde jeg det klart, at jeg ville tage mit liv og når jeg tænker tilbage, var det nok et råb om hjælp og hjælp fik jeg. For Sindnet havde kontaktet politiet som kom ud og fandt mig liggende på delvist bevidstløs på gulvet.

De reddede i bogstaveligt forstand mit liv og det er jeg evigt taknemmelig for.

I dag har jeg det godt, har fået opbygget et nyt netværk og min sygdom er under kontrol. Jeg bruger ikke Sindnet aktivt mere, men fra tid til anden vender jeg tilbage, for at se hvordan det går herinde.

Super god!
Siden er allerede super god. Et tak ville være som en dråbe i en ørken, men jeg er glad for, at jeg har denne oase!

Der er sagt fra overfor ballademagere.
Jeg har haft stor glæde af at blive medlem af denne service. Har oplevet det at jeg reelt fandt hjælp og gode medmennesker, der ikke har travlt med, at vi alle skal være ens, der er plads til os alle sammen, uanset hvordan vi er. Dog er der heldigvis sagt fra overfor ballademagere. Så dette kan godt anbefales, uanset om man har en psykisk sygdom eller ej. Og glæder mig faktisk ret meget hver gang jeg skal logge ind, for hvad venter der af glæder at få, dem finder jeg ret mange af her.

Sindnet.dk er en vigtig del af mit liv.
Jeg syntes at sindnet.dk har været en vigtig del af mit liv, fordi jeg ikke behøver at være bange for at udtale mig om de problemstillinger jeg står over for. På almindelige chatsteder er anonymiteten meget vigtig når man er syg, det er ikke alle der forstår.

Almindelige chatsites er overfladiske og kolde, i sær når man melder klart ud, på sindnet.dk er der ligefrem en menu, hvor man kan fortælle hvad man kan klare og hvad der er problemet.

Også lidt det at man har et sammenhold i forhold til behandlerne, der er både negative men så sandeligt også positive synspunkter i forhold til systemet omkring os, i sin tid mente jeg at psykiatrien var uforståelig.

Der blev taget godt imod mig.
Jeg begyndte at komme her på siden for nogle år siden, da jeg manglede nogen at snakke med. Og det fandt jeg. Der er altid blevet taget godt imod mig, og jeg har fået et værdifuldt indblik i en verden, nogle har svære ved at forstå. Nu kigger jeg ind en gang i mellem, men meget af min tid foregår uden for nettet.

Jeg føler mig ikke udenfor.
Jeg syntes at sindnet.dk er et vigtigt redskab i min hverdag, fordi jeg ikke føler mig udenfor. Allerede fra første dag blev jeg budt pænt velkommen på chatten, mens jeg på andre chatsites har skulle chatte flere måneder før folk hilste på mig.

Jeg føler ikke at jeg skal undskylde over for andre at jeg er sindslidende, jeg ved de accepterer mig som den jeg er. Jeg er glad for at have fundet sindnet.dk, fordi jeg ikke længere føler mig udstødt af det samfund jeg lever i.

Jeg ser sindnet.dk som et moderne værested, men jeg mener at man på chatten mødes på et mere personligt plan, altså at man kommer ind under overfladen på folk. På væresteder ude i byen lærer jeg aldrig folk at kende privat, det er ironisk nok et mere et anonymt tilbud udenfor nettet end jeg føler det er på nettet. Her på Sindnet.dk har jeg mødt mig en sød kæreste og jeg er blevet venner med flere som jeg mødes med privat udenfor Internettet.

Jeg fandt min kæreste på Sindnet.dk
Min kæreste og jeg fandt hinanden på Sindnet – nu er vi flyttet sammen. Han har så slettet sin profil senere hen, men det var egentligt ret sjovt at vi skulle finde hinanden her inde, for vi boede stort set lige ved siden af hinanden – og nu bor vi sammen! 😀

Dejligt at Sindnet.dk er opfundet.
Da jeg oprettede min profil, havde jeg ingen forventning om at møde prinsen. Jeg havde egentligt bestemt mig for ikke at mødes med andre og bare chatte, men pludseligt var han der.

I starten besøgte vi hinanden i weekender men det udviklede sig, senere flyttede vi sammen og nu er vi så blevet gift.

Jeg er glad for jeg tog springet selvom jeg var besluttet på ikke at mødes med nogle online.

Det er dejligt sindnet er opfundet.

Jeg har fået nogle rigtigt søde venner.
Jeg synes at sindnet.dk er en rigtig god side, fordi de folk der er på denne chatside, er nogle rigtig søde mennesker. Jeg er selv autist og derfor ikke så god til at holde vennerne ved lige, men her på siden har jeg fået nogle rigtigt søde venner, som ikke behøver at besøge mig og det er meget rart, da jeg som autist er meget optaget af mig selv.

Et lys i mørket
Jeg har snart været her i 10 år og er meget aktiv, mine tanker går til alle jer der har været her i disse år. Det giver meget glæde at være her – i et godt og trygt fællesskab. Jeg har fået det rigtig godt mens jeg har været her, jeg føler mig i dag mindre syg og har det generelt godt i dag.

 

Relancering af Sindnet.dk

Relancering af Sindnet.dk – Så nærmer dagen sig! – Hvis alt ellers forløber som planlagt, lancerer vi i næste uge en sprit ny udgave af Sindnet.dk 😀

Vi har i den anledning opgraderet serveren til en Xeon Quad Core 3,6 GHz, med 32 GB ram og så er den fra relanceringen og fremover, placeret på en 1 Gbit linje.

 

 

Sindnet.dk er nomineret til Fællesskabsprisen 2015

poster_default_logo

Vi er nomineret til Fællesskabsprisen – Sindslidendes Netværk, der tilbyder netværksdannelse for personer med psykisk sårbarhed, er igen i år nomineret til Fællesskabsprisen. Vi har i den anledning brug for din støtte og opbakning, så vi kan få udbredt kendskabet til hjemmesiden.

Det tager kun et øjeblik!
Alt du skal gøre, er at følge nedenstående link, og klikke på det lille hjerte. På den måde giver du os en stemme og hjælper til med at vi kan få udbredt kendskabet til vores unikke hjemmesidekoncept.

Vi håber på din opbakning og støtte :)
Klik her, og gå til hjemmesiden hvor du kan afgive din stemme!

 

 

 

 

Video om Sindnet.dk

Er du psykisk sårbar?

Er du psykisk sårbar? – En lille introvideo for Sindslidendes Netværk – Sindnet.dk, her møder du som psykisk syg andre der forstår din sygdom og situation.

Sindnet.dk med til at udvikle app til personer med skizofreni

App til personer med skizofreni – En video af vinderoplægget til Hackaton 2014, hvor Sindnet.dk er med på vinderholdet.

Datingsite for psykisk syge gøres til venneportal

banner

lmjyskeoverrakt

Et socialt netværk for psykisk sårbare (sindslidende / psykisk syge)

banner

Om Sindnet.dk – Et socialt netværk for psykisk sårbare 
Vi er et større brugernetværk for brugere af psykiatrien. Formålet er at tilbyde sindslidende landet over et fristed hvor det er muligt at møde ligesindede og derved opbygge sociale relationer på og uden for Internettet.

Fordelen ved vores projekt er, at brugerne kan opsøge kontakt selvom de pga. socialfobi, har svært ved at forlade eget hjem – De kan igennem hjemmesiden bryde med den isolation der ofte følger med en sindslidelse eller finde en at tale med, når de i forbindelse med deres sygdom eller ensomhed får det skidt.

En af de største fordele ved projektet er, at vi aldrig har lukket, så er der brug for kontakt f.eks. en weekend, aften eller nat med meget angst, selvskadende tanker osv. Kan man som bruger af projektet logge på hjemmesiden og der finde trøst og støtte hos de andre.

Siden benyttes til mange forskellige formål.
• Frivillig anonym rådgivning.
• Netværksdannelse
• Chat & kommunikation
• At blive informeret om arrangementer og tilbud inden for psykiatrien
• At finde en kæreste eller en god ven
• Psykiatrirelaterede nyheder
• At bryde med ensomheden
• Hjælp til selvhjælp

Målet er at give tryghed og skabe en base med mulighed for at møde ligesindede i sit eget tempo – når tiden og energien er til det.
Flere af brugerne afholder grillhygge og lignende arrangementer, hvor de åbent inviterer andre der har lyst til at socialisere sig hjem i eget hjem eller bosted.

Sindnet.dk som vi kender det i dag, blev med midler fra Jyske Banks almennyttige fond, søsat den 20. april 2006, tidligere har vi fra perioden 1997 til 2001 gået under navnet Psyken.dk og i perioden fra 2001 til 2006 under navnet Lovematch.dk.

Sindnet tilbyder netværksdannelse for sindslidende og andre psykisk sårbare, herunder sindslidende, depressive, ADHD-ramte og angstlidende. Pårørende er også mere end velkommen.

Vores koncept bygger på filosofien om, at det må være muligt at skabe et landsdækkende website, uden den samme stigmatisering og fordomme som man ofte møder andre steder i befolkningen.

Hjemmesiden drives af et team af frivillige hvor størsteparten af det frivillige team selv er berørt af psykisk sygdom. Det er ikke muligt, at ansøge om at blive medhjælper på hjemmesiden – åbne stillinger opslås efter behov og som hjælpe-administratorer, ansættes kun medlemmer der over tid har vist sig særligt egnet til opgaven.

Der foreligger intet officielt samarbejde mellem kommunerne eller den offentlige psykiatri og Sindnet.

Vi har i dag tilknyttet en fast IT ansvarlig og en på freelancebasis, dertil har vi en socialpædagog med brugererfaringer samt en sexolog og sociolog med erfaring i psykiatri – administration og vedligeholdelse af projektet, udføres af et hold ildsjæle der på frivillig basis holder Sindnet kørende i det daglige – de frivillige, er med få undtagelser, alle berørt af en psykisk lidelse.

Da der kommer mange sårbare mennesker på hjemmesiden, drives denne under princippet, ytringsfrihed under ansvar, det vil sige, det er ikke tilladt at skrive afskedsbreve eller komme med selvmordstrusler, at have en aggressiv, grænseoverskridende, provokerende eller på anden måde upassende og generende attitude over for de øvrige medlemmer – ej heller er det tilladt at ytre holdninger der opfordrer til seksuel kontakt, brug af ulovlige rusmidler, tilskynder kriminelle handlinger eller som udstiller andre mennesker på en uhensigtsmæssig eller hånende facon.

Selvom Sindnet betegnes som et ”af sindslidende, for sindslidende” koncept, kan der være medhjælpere, frivillige eller konsulenter som har professionel erfaring.

I forbindelse med et fælles ønske om bedre vilkår inden for psykiatrien, har brugere og frivillige i samarbejde med politiske aktører og diverse organisationer, arrangeret flere events, høringer og demonstrationer rundt om i landet – På vores youtube kanal, finder du et større udpluk af videoer fra disse events.

Nogle har spurgt om Sindnet er en interesseorganisation eller brugerforening, svaret er ”nej”, for selve Sindnet er ikke en forening, det er en privat hjemmeside og initiativ, med brugeren “Claus” bag roret. Claus der selv er tidligere bruger i psykiatrien, sørger i det daglige for at alt kører som det skal – Der er senere stiftet en støtteforening, hvis formål er at støtte projektet i form af udbredelse af kendskab og hjælp med drift og lign. Man er med andre ord ikke indmeldt i en forening, men opfattes som passivt støttemedlem af støtteforeningen.

Sindnet findes ikke kun på Internettet, for de der har lyst og mulighed for det, mødes også ude i den virkelige verden. Man bestemmer selv om man vil smide anonymiteten og mødes med andre fra hjemmesiden, eller om man foretrækker at kontakten kun skal foregå via Internettet. Det er altid en god idé, at I mødes i grupper eller offentlige steder den eller de første gange, så risikoen for oplevelser af uheldig karakter mindskes.

Opret et medlemskab eller læs mere på www.sindnet.dk

Demonstrationsoptog og sang

Optagelser fra Århus den 23. august 2011 under den landsdækkende demonstration – Forbedre forholdene for mennesker med handicap og sindslidelser.

Sindnet.dk var på pletten og optog hele forløbet

Videoen er optaget af Claus Antony Bang Andersen